Musikfaget på Kolding Gymnasium

Musik spiller en afgørende rolle i de fleste menneskers liv. Vi møder den hver dag; musik synes at være overalt, hvad enten den klinger i ear-pluggen, i radioen eller vi selv spiller på klaveret og vennerne begejstret synger med. Musik er værd at beskæftige sig med; nogle vil endda gå så langt som til at hævde, at de ikke kan leve uden! I musikfaget på KG er vi levende optaget af musik; både af den gamle, klassiske musik og den helt nye, der udkom for et øjeblik siden. Vi er optaget af at fortælle den gode historie og reflektere over musikkens budskab – hvis vi kan, vil vi finde det – og vi er optaget af det intense øjeblik, hvor guitaristen tænder op for sin solo foran hele skolen og alle jubler.

Denne hjemmeside er til dig, der overvejer faget musik;

Den er til dig, der søger og undres over musikken;

Den er til dig, der vil musikken.

Del siden