Metode

Det er godt at kombinere forskellige analyse-metoder, men det er dårligt at blande dem sammen. Hver analysemetode har et bud på, hvad der er interessant at få noget at vide om og hvem man skal spørge. Spørgsmål om metode er især interessant i forbindelse med SRP.

Centralt i den traditionelle analyse står forestillingen om at værket er

• selvstændigt - vi kan betragte det isoleret fra andre værker
• sammenhængende - der er en overordnet helhed fx en ide/udvikling i værket
• originalt - der er en kerne der gør dette værk til anderledes end alle andre værker

Analysens opgave er, at beskrive den overordnede helhed i værket og uddrage generelle og specielle træk ved værket.

Vi kan vælge forskellige vinkler at anskue det vi hører på og dermed også lede efter forskellige sammenhænge. I den forbindelse vil det vise sig at det ikke altid kun er det konkret klingende vi betragter. Skal vi dele det mere op så kan vi skelne mellem lytteren, kunstneren og værket.

• Værket repræsenterer den musik vi skal analysere. For meget klassisk musik betragter vi noden som værket, mens det i den rytmiske musik ofte er den konkrete indspilning/fortolkning vi betragter som værket. Her betragtes en evt node, som et supplement, men sjældent som fyldestgørende

• Kunstneren kan være komponisten (typisk i klassisk musik) eller det kan være den/de kunstnere, der fremfører musikken (typisk i rytmisk musik). Ofte reducerer vi i rytmisk musik kunstneren til forsangeren. Vi forestiller os at forsangeren synger om sig selv. Men det kan også være en solist eller en gruppe. Vi vil i det efterfølgende bare kalde det kunstneren, selvom der altså er flere muligheder for hvordan dette skal forstås

• Lytteren kan være dig selv – den lytter der sidder og hører den aktuelle indspilning. Det kan også være at lytteren repræsenterer den offentlige sammenhæng, hvor musikken udfoldes. Det er både forstået som den konkrete koncertsituation men også i mere overført betydning den subkultur og de værdier, der er knyttet til musikken

Klik rundt på de underliggende sider, hvor vi forklarer en række forskellige metoder vi bruger i analysen af musik. De adskiller sig ved at lægge forskellig vægt på værk – kunstner – lytter. Hver metode stiller særlige spørgsmål og leder efter forskellige typer svar. Som oftest er den samlede analyse stykket sammen af forskellige af disse analysemetoder, men samtidig er det vigtigt at du ikke springer tilfældigt mellem dem, men husker at samle op indenfor hver analysedel.

Musik og videnskabsteori

Musikfaget anvender en positivistisk metode til at afdække hvordan:

• hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation osv, hvilket kan vise nogle karakteristiske stiltræk og således placere værket i en stilhistorisk udvikling, altså en musikintern udvikling: hvilken type musik kom før, hvilken efter, hvorledes forholder dette værk sig til samtidige og forudgående værker osv.
• hvordan var/er de økonomiske og sociale forhold omkring musikken

Musikfaget anvender også en hermenutisk, fortolkende metode til at afdække hvorfor:

• hvilket udtryk har musikken (hvilket må basere sig på en personlig fortolkning og opfattelse) – dette er også en del af en stilhistorisk placering
• hvorfor har musikken dette udtryk på dette tidspunkt (overvejelser over samfundsmæssige og/eller personlige indvirkninger)
• hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder (overvejelser over musikkens samfundsmæssige rolle

Musik og de andre hovedområder

Musik er et humanistisk fag, dvs. det beskæftiger sig med et menneskeskabt produkt, nemlig struktureret lyd; altså et humanistisk betydningsbærende udtryk. Dermed er musik også primært indenfor det humanistiske område. Men musik er samtidig et fag der spænder meget bredt, hvis vi tager det ud til grænserne, og derfor kan vi sagtens arbejde med metoder fra andre hovedområder, og dette arbejde kan stå centralt eller mere perifært i vores undersøgelse. Nedenfor vil vi se på nogle eksempler på problemstillinger indenfor musik anskuet fra forskellige hovedområder.

Naturvidenskabelig tilgang til musik:

Man kan på et fysisk-matematisk grundlag studere de naturfænomener, der ligger bag lyden og den teknik der ligger bag instrumenterne:

• Lyd er svingninger. Toner beskrevet som frekvenser og overtoner.
• Intervaller forklares ved talforhold og er sådan set bare et mere sammensat svingende system end en enkelt tone. Konsonans og dissonans kan forklares ud fra samme tilgang.
• Akustiske forhold omkring instrumenter
• Konstruktionen af synthesizeren og sampleren.
• Digitale og analog lyd

Man skal på et biologisk grundlag se på hvordan vi hører og bearbejder sanseindtryk, og hvilken kropslig funktion de har

• Ørets opbygning
• Hjernens måde at sortere sanseindtryk. Oplevelsen af dissonans.
• Musik og sundhed er kontroversielt. Er det biologi eller psykologi? Diskussionen skal også føres på et biologisk/naturvidenskabeligt grundlag.

Samfundsfaglig tilgang til musik:

Samfundsfag handler om, hvordan mennesker lever sammen i samfund. I samfundsfag forsøger man at forstå forholdet mellem mennesker og de menneskeskabte strukturer og processer, de er en del af. Specielt sociologien kommer i spil i forhold til musik. Sociologi handler f.eks. om normer og roller, identitet, social arv, social ulighed og om, hvordan samfundet kan inddeles i forskellige klasser og lag.

Man kan se på hvordan samfundsfag kan forklare nogle af de fænomener der foregår omkring musikken

• Musik og identitet. Hvordan bruges musik som en del af et identitetsarbejde?
• Subkultur og neostammer. Er techno-festen en subkultur, der definerer nogle mennesker som anderledes eller er det et kortvarigt ”stammefællesskab”, hvor alle mødes på et lige grundlag?
• Musik og netværkssamfundet. Hvordan påvirker de sociale organistionsformer på nettet kulturen?

Bemærk at det ikke er nok at sige at ”.. det med nettet har ændret meget …”. Du skal have en konkret teori, der udtaler sig om hvad der er ændret og hvor man kan se det, og det skal være noget du kan sætte dig ned og kontrollere ved at indsamle data!

Man kan også se den modsatte tilgang, hvor værket så at sige arbejder med en samfundsfaglig problemstilling.

• Musik og modernitet. Modernitet er en lang række tanker og teorier om mennesket i  storbyen. Kravet her er altså at finde noget musik, der forholder sig til dette. Charles Ives har lavet et lille værk, der hedder Central Park In The Dark og det er skrevet som et lydbillede over hvad man kunne høre i Central Park om natten omkring 1875 inden radioen monopoliserede jord og himmel, som der står i partituret.

Som det fremgår af eksemplet er der muligheder, men de virker også meget specielle, og sjældent så nemme at bruge.

Samfundsfaglig metode findes i fag som samfundsfag og psykologi, men den kan bruges i mange fag, så i princippet kan man sagtens arbejde med engelsk indenfor en samfundsfaglig tilgang. Om det så er en god ide er en anden diskussion, og om det formelt er tilladt i forbindelse med fx AT-eksamen er desværre en helt tredje.

Del siden