Metode 3 | kgsmusik.123hjemmeside.dk

Biografisk analysemetode

Den biografiske analysemetode fokuserer på kunstneren. Denne kunstner er typisk forsangeren og ofte (men ikke altid) også komponisten. Vi kan sagtens anlægge en biografisk analysevinkel på nummeretBuffalo Soldier, selvom Bob Marley ikke spiller nummeret alene og selvom han ikke selv har lavet det, fordi øvrige sange har en biografisk karakter. Den biografiske analysemetode bygger på en ide om, at værket og denne kunstner udgør en enhed. Det betyder, at værk og kunstner gensidigt belyser hinanden: Hvis man undersøger kunstnerens liv, vil man på samme tid få undersøgt værket, og undersøger man værket, vil det kaste lys over kunstnerens.

I den biografiske metode er ideen, at et kendskab til kunstneren kan forklare noget vigtigt om værket og samtidig at værket fortæller noget centralt om kunstneren.

Denne analysemetode hører musikken som en fortælling om forfatterens liv, oplevelser og værdier, og man stiller spørgsmål som:

Hvilke hændelser og værdier i teksten passer til forfatterens eget liv?
Hvordan oplevede forfatteren det tema, teksten handler om?
Hvordan er værket blevet til?

Metoden kræver baggrundsviden om kunstnerens liv i form af sekundært materiale (fx breve, billeder, dagbøger, samtidiges erindringer) eller bearbejdninger af materialet (fx musikhistorier, biografier).

Den biografiske analysemetode vil ofte lægge større vægt på tekstanalysen, fordi det oftest er her, man har mulighed for at få svar på spørgsmålene.

Det er meget vigtigt at argumentere for hvorfor den biografiske analysemetode er relevant. Det vil ofte være med udgangspunkt i argumenter som jeg-fortæller, tekstens udtrykker noget der kunne være personlige erfaringer og fremførelsen virker spontan (inderlig) og ikke forberedt.

Generelt er der en tendens til at biografiske kommentarer bruges alt for overfladisk og for tilfældigt i mange analyser af især rytmisk musik. En del af problemet er, at det ofte ikke lykkes for den der laver analysen at skelne mellem gossip og rigtige biografiske oplysninger. En af grundene til, at denne skelnen kan være vanskelig er, at pladeselskaber i markedsføring af en kunstner, ofte opbygger et image af kunstneren, der har mere med kunstnerens stil/brand at gøre end med kunstneren som person. Ser vi på Michael Jackson, så er der brugt millioner på at lappe på et image omkring misbrug af børn, bl.a. fordi det generelt opfattes som dårlig stil at misbruge børn, og fordi det mere specielt står i kontrast til Michael Jacksons budskab om kærlighed og forsoning på tværs af bl.a. racer. Det betyder at stort set al information omkring dette spørgsmål er utroværdigt i videnskabelig forstand. Derfor skal man helt undgå at benytte ”fan-hjemmesider” og man er også i vidt omfang nødt til at undgå, at skrive ud fra egne forestillinger. Det man skal bygge på er altså ”seriøse” fremstillinger, og her er der ofte kun ganske få. Selv Michael Jackson-biografier er ofte relativt utroværdige, da de er skrevet til fans, og ofte delvis vil beskrive det billede af Michael Jackson, der er udbredt blandt fans.

Generelt bruges den biografiske vinkel for ofte og i vidt omfang også forkert i mange elevanalyser.

Gå til Metode

Del siden