Historisk/samfundsmæssig analysemetode

Gå til Metode

Denne metode sætter værket i relation til samfundet. Værket høres som udtryk for historiske, sociale og ideologiske forhold på den tid, hvor den er skrevet. Målet er med afsæt i værket at undersøge politiske eller overordnede samfundsmæssige og kulturelle forhold i tiden.

Ofte analyseres kunstnerens sociale og politiske holdninger, som de udtrykkes i værket, og på den baggrund søger man at danne sig et billede af samspillet mellem værket og tiden. Denne analysemetode stiller spørgsmål som:

• Hvilken sammenhæng ser vi mellem på den ene side historiske begivenheder specielt og samfundsmæssige udvikling generelt og på den anden side musikken?
• Hvad er den økonomiske basis i samfundet på det tidspunkt, musikken er skrevet?
• Hvilke sociale og økonomiske normer er de fremherskende?
• Hvem har magten? Er der klasseforskelle?
• Hvilket kulturelt fællesskab ser vi omkring musikken?
• Er musikken knyttet til et oprør mod et hierarki eller gængse normer?

Metoden kræver baggrundsviden om historiske, sociale og politiske forhold på det tidspunkt, hvor teksten er skrevet.

Er det historisk eller samfundsfaglig perspektiv/metode?

Det er i AT-sammenhæng nogle gange helt afgørende om vi taler om historiefaglig metode eller samfundsfaglig metode. Her er en ledetråd: Historie beskæftiger sig i allerhøjeste grad med samfundet, nu og før i tiden. Men - modsat samfundsfag uden ophængning på overordnede, generaliserende modeller og teorier. Modeller og teorier kan bruges i historie, men er ikke som i samfundsfag et mål i sig selv. Histories målsætning er ikke som i samfundsfag, at generalisere og typologisere, men at beskæftige sig med samfundsbegivenhederne i deres samlede komplekse individualitet. Metoden og især målet er altså anderledes end i samfundsfag.

I den historiske analysemetode ses på begivenheder i samtiden i sammenhæng med værket, kunstneren og lytteren. Lytteren repræsentere her den sammenhæng, hvor musikken bliver brugt

Ofte vil vi sætte musikken ”ind i en historisk sammenhæng” dvs spørge til hvilke historiske begivenheder, der kan siges at have påvirket og måske blevet påvirket af musikken.

I den samfundsfaglige analysemetode (den sociologiske analysemetode) ses værk, kunstner og lytter i sammenhæng med en relevant samfundsfaglig teori. Her vil interessen ligge på lytteren dvs på de sammenhænge musikken bruges i og det musikken bruges til snarere end værket

Det er generelt sværere at sætte musik ind i en samfundsfaglig sammenhæng, fordi teorikravet gør at samfundsfag så at sige placerer sig i centrum når det er med, og dermed reducerer musik til et eksempel på teorien. Det der er i fokus er ofte træk ved den eller de kulturer der er knyttet til musikken snarere end musikken i sig selv. Det er ikke fordi det er ”dårligt”, det er bare sværere at finde disse relevante teorier og arbejde med dem.

Gå til Metode

Del siden