Den lytterorienterede analysemetode – psykologisk eller receptionsmæssig analyse

Gå til Metode

Her er udgangspunktet mødet mellem værket og lytteren. Fortolkningen af musikken sker ud fra lytterenumiddelbare oplevelse, og den vil variere fra lytter til lytter. I den lytterorienterede analyse insisteres i højere grad på at opleve musikken som et forløb i tid. Den lytterorienterede metode kaldes i vejledningen for den psykologiske eller den receptionsmæssige metode.

Den lytterorienterede analysemetode prøver at fange den spontane oplevelse af musikken, ud fra en ide om at det centrale i musikken ligger i oplevelsen - typisk oplevelsen første gang. Den kan bruges dels til en første åbning af analysen af et nummer men også til analyser af numre vi har svært ved at analysere på traditionel måde. Den fokuserer på værket og lytteren.

Typiske spørgsmål:

• Hvordan påvirker musikken dig og hvorfor?
• Hvilke virkemidler har kunstneren brugt for at opnå en særlig psykologisk reaktion (stress, hvile, gys, spænding/afspænding)?
• Hvilke musikalske arketyper er anvendt (musikalske musemer*)?
• Hvordan indgår lytterens/dit eget univers i det hørte?
• Hvad er den musikalske forforståelse hos lytteren.

 * Musemer: Et musem er en selvstændig musikalske enhed – fx en melodisk eller rytmisk figur – som gentages og som er betydningsfuld i sig selv i konteksten af en given musikalsk genre.

Den lytterorienterede analysemetode kan bruges som en første åbning af værket, især i værker, der ikke har en genkendelig struktur, eller værker der fx er underordnet en ydre dramatisk ide (fx filmmusik). Den tolkningshypotese analysen leder hen til, skal siden understøttes og udbygges med andre analysemetoder. Men den kan også som vi skal se nedenfor bruges til at beskrive nye værker, der bryder med vores forestillinger om musik på en måde så vores almindelige analysemetoder ikke virker længere.

Gå til Metode

Del siden