Hvad kan du blive?

Når du overvejer at vælge musik-linjen, bliver du overrasket, hvor bredt faget breder sig ud.

Prøv blot at se listen herunder og lad dig inspirere.

 

Underviser

  • Folkeskolelærer
  • Gymnasielærer
  • Ungdomsskolelærer
  • Efterskolelærer
  • Højskolelærer
  • Aftenskolelærer
  • Musikskolelærer
  • Optræden
  • Sanger
  • Musiker (instrumentalist)
  • Osv.

En musiklærer underviser børn, unge og voksne i musik. I folkeskolen og i gymnasiet underviser læreren i ét bredt musikfag, mens læreren på de øvrige uddannelsesinstitutioner normalt underviser i et eller flere afgrænsede fagområder (sammenspil, sang klaver, hørelære, m.fl.). En musiklærer skal have viden om sit fag, pædagogik og didaktik og være en dygtig formidler.

Folkeskolelæreren er normalt uddannet fra professionshøjskolen, mens gymnasielæreren er uddannet fra universitetet. Læreren på de øvrige uddannelsesinstitutioner er normalt uddannet fra enten professionshøjskolen, universitetet eller musikkonservatoriet.

Produktion og teknik

  • Producer
  • Lydtekniker
  • Eventtekniker
  • Tonemester
  • Akustiker
  • Lyddesigner
  • Roadie

En person i denne jobkategori arbejder med computere og teknisk (musik)udstyr med henblik på at skabe, udvikle, tilpasse, optimere og opsætte lyd og musik.

En del er uddannet fra musikkonservatoriet (eksempelvis fra uddannelsen som lydtekniker eller tonemester), en del er uddannet fra universitetet (eksempelvis fra uddannelsen i lyddesign eller akustik og signalbehandling), en del har en erhvervsuddannelse som eventtekniker, og en del er mere eller mindre selvlærte.

Sangskriver

Formidling

  • Journalist
  • Pressekoordinator
  • Musikanmelder
  • Forfatter
  • Radiovært
  • Udgiver (nodeudgiver, musikudgiver, bogudgiver)
  • Tv-vært
  • Speaker
  • Kulturformidler
  • Nodeskriver

En formidler udbreder viden om musik og musikliv. Formålet kan være at oplyse, dokumentere, kritisere, inspirere eller underholde. Gode kommunikationsevner (skriftlige eller mundtlige) er en absolut nødvendighed.

Formidleren kan være uddannet mange forskellige steder fra. Tilknytningen til musikfaget kan skabes både gennem en decideret musikuddannelse eller gennem almindelig interesse for musik og musikliv.

Job i kirken

  • Organist
  • Kirkesanger
  • Korleder

Lægevidenskab

  • Musikpsykolog
  • Musikterapeut
  • Musikpsykoterapeut
  • Sangterapeut
  • Tale- og hørepædagog
  • Audiolog

En lægevidenskabelig bruger musik som redskab til at hjælpe mennesker med særlige behov, handicap eller lidelser. Den lægevidenskabelige kan også behandle forskellige former for sang-, tale- og hørevanskeligheder.

Almindeligvis uddannes den lægevidenskabelige fra universitetet, eksempelvis via uddannelsen musikterapi (Aalborg Universitet) eller audiologopædi (Københavns Universitet).

Håndværk

  • Instrumentbygger
  • Reparatør
  • Klaverstemmer
  • orgelstemmer

En håndværker arbejder med praktisk håndværksarbejde, oftest som reparatør eller som klaver- eller orgelstemmer. Kun meget få arbejder som instrumentbygger, idet nye musikinstrumenter som regel importeres fra udlandet.

Der findes ingen uddannelser rettet mod de nedenfor nævnte jobmuligheder. De fleste håndværkere er derfor udlært ved privatundervisning, eksempelvis hos et klaverværksted.

Administration

  • Kulturmedarbejder
  • Koncertarrangør
  • Rektor
  • Bandcoach
  • Musikchef (programchef, musikrådgiver, musikalsk rådgiver
  • Manager
  • Booker (agent)
  • Promoter
  • A&R Manger (artist & Repertoire Manager)
  • Musikforhandler (forretningsindehaver)
  • Ophavsretsadvokat (musikadvokat)

En administrativ medarbejder arbejder typisk med forskellige former for administration, ledelse og projektarbejde. Der kræves overblik, handlekraft, idéer og visioner samt gode samarbejdsevner og kommunikationsevner.

Den aministrative medarbejder kan være uddannet mange forskellige steder fra

Valget er dit...!

Musikvidenskab

Mød også Regitze Skipper Bundgaard i en lille video om studiet Musikvidenskab på Universitet (en uddannselse du kan læses på Århus, Aalborg og Københavns Universitet - her film fra førstnævnte)

Del siden